Unge forældre – bedre vilkår i hverdagen

Et godt familieliv i Syddjurs Kommune

 Livet som småbørnsfamilie er fyldt med glæde – men også med pres, krav og bekymringer.

 I Liberal Alliance Djursland ønsker vi at give unge forældre frihed, fleksibilitet og overskud i hverdagen. Det betyder længere åbningstider i daginstitutioner, så det passer til familiens rytme – ikke systemets. Det betyder lavere eller helt fjernet forældrebetaling – ligesom i folkeskolen og på universitetet.

 Vi vil sikre kvalitet og tryghed i pasningen, så forældre kan gå på arbejde med ro i sindet.

Pengene skal følge barnet og der skal være frit valg mellem institutioner og plads til forskellighed i familiers ønsker og behov.

Samtidig ønsker vi at støtte fritidslivet og gøre det nemt for børn at være aktive – det skaber fællesskab og forebygger mistrivsel.

 Kort sagt: Vi vil skabe de bedste forudsætninger for et godt familieliv i Syddjurs Kommune. Det skal være attraktivt for familier at flytte til kommunen.