Kultur og fritid
Styrk frivilligheden og skab stærke fællesskaber
Kultur- og fritidslivet skaber fællesskab og gør Norddjurs attraktivt at bo i.
Alligevel udgør området under 2 % af kommunens samlede budget – det er for lidt, hvis vi skal bevare og udvikle vores mange tilbud.
Vi vil styrke de frivillige foreninger ved at forhøje puljerne til aktiviteter, så støtten bedre matcher de behov, der ansøges om hvert år. Samtidig skal der afsættes flere midler til at vedligeholde og udvikle anlæg – både de nuværende og nye projekter.
Kulturen og fritiden skal være for alle – børn, unge, voksne og ældre – og vi vil sikre, at både små lokalsamfund og større byer får gavn af investeringerne.
- Området får i dag under 2 % af kommunens budget – det er for lidt.
- Højere puljer til frivillige foreninger – støtte skal matche de reelle behov.
- Flere midler til vedligeholdelse og udvikling af anlæg og nye projekter.
- Fokus på tilbud i både små lokalsamfund og større byer.
