Kontakt: emil.koust@gmail.com
Kandidat til KV25 – Norddjurs Kommune
Emil
Munk Koust Hansen
Emil Munk Koust Hansen er kandidat for Liberal Alliance i Norddjurs Kommune.
Jeg er 22 år gammel og bor i Grenaa, hvor jeg både er født og opvokset. Jeg har altid haft en stærk tilknytning til lokalområdet og et ønske om at gøre en forskel for de mennesker, der bor her.
Allerede som 16-årig meldte jeg mig ind i Liberal Alliance Ungdom, fordi jeg tror på frihed, personligt ansvar og på, at unge skal have en tydeligere stemme i politik og være med til at præge de beslutninger, der har betydning for deres hverdag – både lokalt og nationalt.
Til daglig arbejder jeg som leder på McDonald’s i Grenaa. Det har givet mig værdifuld erfaring med ansvar, samarbejde og ledelse – egenskaber jeg tager med mig, når jeg engagerer mig politisk. Jeg mener, at politik ikke skal føres fra skriveborde langt væk fra hverdagen, men være baseret på virkelige oplevelser og løsninger, der virker i praksis. Det handler om at skabe rammer, der gør det lettere for borgere og lokalsamfund at trives.
Mine mærkesager tager udgangspunkt i de områder, hvor vi kan udvikle Norddjurs endnu mere.
Skole og dagtilbud er helt afgørende – vores børn fortjener de bedste forudsætninger for at lære og vokse.
Den offentlige transport skal være fleksibel og effektiv, så alle – unge som ældre – har mulighed for at komme nemt rundt i kommunen.
Og så er det vigtigt, at vi skaber et rigt kultur- og fritidsliv. Her skal kommunen støtte op om de gode initiativer, som foreninger og ildsjæle skaber, i stedet for at detailstyre dem.
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg tror på, at Norddjurs har potentiale til mere. Vi har brug for unge kræfter, friske idéer og modet til at tænke nyt – og det vil jeg gerne være med til at levere.
