Kontakt: stkv@norddjurs.dk

Kandidat til KV25 – Norddjurs Kommune

Stinne
T
horsen Kvorning

Stinne Thorsen Kvorning er spidskandidat for Liberal Alliance i Norddjurs Kommune. Stinne har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2022 og er formand for Erhversudvalget, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget samt bestyrelsesmedlem i Randers Social- og Sundhedsskole. 

Jeg er 38 år og bor i Auning, hvor jeg sammen med min ægtefælle, Per, arbejder i vores fælles virksomhed El-Trik – når jeg altså ikke er beskæftiget med politik.

Mit politiske engagement fylder meget i min hverdag. Jeg er formand for Erhvervsudvalget og her arbejder jeg benhårdt på, at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, da det på mange måder er hele fundamentet for den velfærd og kultur vi ønsker at have i kommunen.

Jeg har altid været lidt af en primusmotor. Og jeg kan slet ikke lade være med at engagere mig i mit lokalsamfund. Sådan har jeg altid været.  Vi har to drenge på 10 år 13 år, og jeg har siden drengene var små siddet i bestyrelsen for område Auning. Her startede interessen for mit politiske virke for alvor.

Derfor er jeg også glad for at sidde i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor jeg sætter en ære i, at skabe nogle bedre rammer for vores børn.

I min fritid, går jeg i haven, nyder naturen, familie og venner.