Kontakt: skovkaer@hotmail.com
Kandidat til KV25 – Norddjurs Kommune
Ann Skovkær
Ann Skovkær er kandidat for Liberal Alliance i Norddjurs Kommune.
Jeg er 59 år og bor på en gård med min mand i Revn, lige uden for Grenaa. Sammen har vi ni børn, dog er ingen hjemmeboende.
Jeg er vokset op i Fjellerup og Aarhus, mens mine børn er vokset op på Helgenæs, Mols og her i Revn.
Jeg er uddannet både pædagog og lærer og arbejder i dag i specialklasserne på Søren Kanne Skolen i Grenaa. Tidligere har jeg også arbejdet på plejehjem og døgninstitutioner her i kommunen. Jeg kender derfor både til livet på landet og til hverdagen i det offentlige system – og ser tydeligt, hvor tingene kan forbedres uden nødvendigvis at koste flere penge.
Jeg stiller op til kommunalvalget for Liberal Alliance, fordi jeg mener, at vi har brug for mindre bureaukrati, mere faglighed samt respekt både for borger og medarbejder.
Mine mærkesager er:
1. Ældreplejen.
· Faglig stolthed og medindflydelse skal tilbage til de ansatte.
· Teamorganisering for bedre arbejdsmiljø og lavere fravær.
· Kendt personale og fritvalgsordninger til glæde for de ældre og deres pårørende.
· Fokus på at fastholde dygtige folk og mulighed for ekstra løn ved merarbejde frem for skiftende vikarer.
2. Folkeskolen.
· Mere faglighed og tydelig klasserumsledelse.
· Forældrene skal tage ansvar – f.eks. mødepligt ved skolemøder om deres barn.
· Fælleskabet og respekten for forskellighed skal tilbage i folkeskolen.
3. Børn og unge
· Fagligheden og stolthed blandt medarbejdere.
· Fokus på at fastholde dygtige folk – f.eks. med betaling for merarbejde
· Mindre administration og færre mellemledere, så der er mere tid til børnene.
Jeg tror ikke på, at flere penge altid er løsningen.
Vi skal derimod skabe smartere arbejdsgange og give medarbejderne ansvar og frihed.
Med din stemme vil jeg arbejde for en kommune, hvor faglighed, valgfrihed og sund fornuft går hånd i hånd.med mennesker i centrum – ikke regler og skemaer.
